Visebøgerne
Den ældste trykte viseudgave var Anders Sørensen Vedels Hundredvisebog som udkom i 1591. Fra tiden før 1591 har vi 9 visehåndskrifter bevaret. Det ældste, Hjertebogen, er fra 1553-1555.
En stor del af viserne blev skrevet ned i 1550’erne af en kreds af unge adelsfolk ved Frederik II’s hof. Nogle af viserne har de selv skrevet ind i bøgerne, andre er indskrevet af professionelle skrivere. Enkelte viser er tilmed digtet af nogle af de viseinteresserede selv.
De ældste visebøger er ud over Hjertebogen Jens Billes håndskrift fra 1555-1559 og Langebeks kvart med Johan Venstermands del fra 1560-1563 og Karen Gyldenstjernes fra 1570-1590.
Der er bevaret i alt 9 visehåndskrifter før 1591:
- Hjertebogen (1553-1555)
- Jens Billes håndskrift (1555-1559)
- Langebeks kvart (1560-1590)
- Karen Brahes folio, ældre del (før 1583)
- Dronning Sophias visebog (hoveddelen før 1584)
- Anna Munks håndskrift (afsluttet den 7. marts 1591)
- Rentzells håndskrift og Svanings håndskrift I og II (fra 1580’erne)
Anders Sørensen Vedel ejede Rentzells håndskrift og de to Svaning-håndskrifter, og han har brugt disse og andre håndskrifter til udarbejdelsen af Hundredvisebogen fra 1591.
En stor del af viserne findes i videnskabelige udgaver, folkeviserne i Svend Grundtvigs Danmarks gamle Folkeviser (1853-1976), de lyriske viser i Hakon Grüner-Nielsens Danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade 1530-1630 (1912-30) og skæmteviserne i hans Danske Skæmteviser, efter Visehaandskrifter fra 16.-18. Aarh. og Flyveblade (1927-28), men manuskripterne har før cd-rom-udgaven med bind 3 af Svøbt i mår ikke været tilgængelige i deres helhed. Nu gøres visebøgerne også tilgængelige på nettet.