Nilus og Tidemand

DgF nr. 332

5 viseversioner i 5 håndskrifter: Bille nr. 7, Dr. Sophia nr. 18, Karen Brahe nr. 82, Anna Munk nr. 45, Svaning I nr. 57 

Resume

Nilus og Tidemand er bedste venner, men elsker begge en af dronningens jomfruer Ingeborg; Tidemand tager til sin familie for at ordne frieriet/han får nej; Nilus får ja; Tidemand passer Ingeborg op på gaden og fremmer sin vilje - i en version lykkes det hende at undslippe med æren i behold - Ingeborg sørger, men bliver trøstet af Nilus:

"Sørger ikke, stolten Ingeborg,
den allervæneste lilje!
jeg haver eder alt lige kær,
meden det var mod eders vilje."

De holder bryllup, Tidemand optræder fornærmende, idet han foreholder Nilus at han skal i brudeseng med hans slegfred. Dronningen tager Ingeborg i forsvar, Ingeborg græder og ønsker hævn over Tidemand; Tidemand forbereder og holder bryllup med liden Kirsten, Nilus kommer til stede, spørger en ungmø hvor Tidemand er og får det oplyst; Nilus dræber Tidemand:

Han skød ham i skulderblad,
det pilen i hjertet vendte:
"Der haver du en slegfredskål,
din slegfred hun dig den sendte."

Bruden græder hjerteskærende, men får besked om at en dobbelt så smuk pige havde grædt meget mere; Nilus rider hjem til fru Ingeborg, som glæder sig over hævnen/ frygter for at Tideman skal blive hævnet, men i flere versioner:

De bødte igen herre Tideman
alt både med ager og eng:
så gave de liden Kirsten
her Niluses broder igen.