Vejledning til læsning af viserne

Viserne er registreret efter de videnskabelige udgaver:

  • Danmarks gamle Folkeviser (DgF)
  • Danske viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade 1530-1630 (DV)
  • Danske Skæmteviser, efter Visehaandskrifter fra 16.-18. Aarh. og Flyveblade (DS)

Viserversioner der ikke er trykt i udgaverne, er læst af forskerne i projektet Dansk Folkevisekultur 1550-1700, 1993-1998. 

Alle viserne har et teksthoved med bibliografiske oplysninger:

Avis' teksthoved

Håndskrift Det håndskrift, visen stammer fra.
Nummer Visens nummer i håndskriftet.
Side Henvisning til sidetal i håndskriftet. Sidetallet er angivet med v eller r – dette henviser til henholdsvis venstre eller højre sideopslag.
Titel Visens titel. Titler kan optræde i parentes, hvis visen oprindeligt ingen titel har. Da er første linje i visen anvendt som titel.
Trykt Visen kan være trykt eller utrykt. Trykte viser er trykt i de videnskabelige udgaver, mens de utrykte blot er kommenteret heri.
Udgivet i Henvisning til visenummeret i den videnskabelige udgave. Hvis visen optræder i flere varianter, nummereres disse under samme visenummer tilføjet et versal. Hvis samme variant optræder i flere håndskrifter, nummereres de yderligere med et lille bogstav. Dette er tilfældet i teksthovedeksemplet, hvor visen er nummereret 267 Cb. Parentesen henviser til den trykte version af varianten i visesamlingen.
Kommentar Henvisning til visens kommentarer i udgaven.
Generelle oplysninger Oplysninger om visen fra DgF.

Nogle viser kan være opført under samme nummer i håndskriftet, formentlig fordi skriveren er fortsat under samme visenummer, selvom der er startet en ny vise. I så fald har viserne fået tilføjet et bogstav efter nummeret (f.eks. 55a/55b). 

Viserne præsenteres sammen med en neutraludgave. Ortografien er i neutraludgaven gjort mere nutidig, og det er blevet muligt at frembringe søgeresultater for gamle ord (ofte med inkonsekvent stavemåde) i viserne ved hjælp af de nutidige neutralformer. En person kan optræde med forskellige egennavne i originaludgaven. I neutraludgaven er egennavnene blevet ensrettet på baggrund af en vurdering af handlingsforløbet, der viser, at der er tale om den samme person.

Der er inkonsekvens i brugen af begreberne vers og strofer, idet viserne til Danmarks gamle Folkeviser er blevet bearbejdet over en periode på mere end hundrede år, hvor traditionerne i sprogbrugen har ændret sig. Det betyder, at man bør være opmærksom på, hvad begreberne refererer til i det enkelte tilfælde, idet vers kan betyde enten strofe eller verslinje.

Omkvædet skrives som regel helt ud ved første og sidste strofe. I de mellemliggende strofer er omkvædet ofte markeret med første bogstav af hvert ord:

:: sinnn | Iomffrue for[-]glemer suennden Allderiig | :: :: sin jomfrue forglemmer svenden alderig ::
:: S I f g S A | :: :: * * * * * * ::

Specialtegn:

Tegn Forklaring Eksempel
*  Der er indsat en stjerne for hvert bogstav eller ord i håndskriftet, der ikke kan læses eller præsenteres i neutralform.

slotte Att Leenn        slotte *** len

FINIS: |                   *****:

< > Usikker læsning af håndskriftet.

Y sørge<r> icke

ieg we<ll>

[ ] Indsat af udgiveren.

[1] (ved manglende nummerering af strofer i håndskriftet)

feste[-]møø

hann [førde] hender

| Linjeskift. thett war ther | wspart,

Tekst, der ikke kan neutraliseres, markeres med stjerner i neutraludgaven. Stjernerne anvendes desuden i neutraludgaven for tekst uden for visen, f.eks. når der efter visens slutning står FINIS. 

Det kan forekomme, at enkelte bogstaver i et ord står i kursiv i originaludgaven – disse er indsat i forbindelse med digitaliseringen af viserne. De kursiverede bogstaver er udtryk for forkortede bogstaver i håndskriftet. Således er f.eks. m sat ind i digitaludgaven, hvor der i håndskriftet har været ét m med nasalstreg, hvilket indikerer dobbeltkonsonant, mens s er udtryk for langt s.

Eksempel: henndis Brøllupe komme

Noter:

+ (1) Noten gælder for det ord den står ved samt det/de følgende ord i visen (antal angivet af tallet i parentes).
Mangler Betyder at ordet mangler i håndskriftet.
I udg. Den digitaliserede version retter sig efter det originale håndskrift, men udgiveren har rettet i håndskriftet. Disse noter gør opmærksom på, at den digitaliserede version afviger fra den i udgaven.
Sic. udg. Gengivet efter håndskriftet på trods af bemærkelsesværdigt sprogbrug.
Gg./S. Gg. Note af Svend Grundtvig.
S. Bugge Note af Sophus Bugge.
DgF XII Henvisning til DgF's register, der er at finde i bind 12.
MarKr. Henvisning til ordbog udarbejdet af Marius Kristensen. Den kan findes i bind 7 af Danske Viser.
ODS Henvisning til Ordbog over det danske Sprog (historisk ordbog 1700-1950).
Kalkar Henvisning til Kalkar-ordbogen (ordbog til det ældre danske sprog 1300-1700).

Noter i kursiv samt noter skrevet med ældre ortografi er fra DgF. De ældste noter stammer fra Svend Grundtvig og senere udgiveres arbejde med viserne i forbindelse med tilblivelsen af Danmarks gamle Folkeviser (1853-1976). Sidenhen er der tilføjet flere noter, hvorfor blandt andet ortografien i noterne varierer.