Nilus og Adelus

DgF nr. 481

8 viseversioner i 5 håndskrifter: Hjertebogen nr. 68, Hjertebogen nr. 26, Karen Brahe nr. 36, Langebek nr. 49, Anna Munk nr. 1, Svaning I nr. 24, Svaning I nr. 25, Svaning I nr. 29

Resume

De 8 versioner af visen er ret forskellige, der findes f. eks. to forskellige omkvæd, det ene anslår visens grundtone: "Sorrig bær de for elskov". Undertype A og B er forholdsvis korte, henholdsvis 30 og 13 strofer, undertype H, M og N har 88, 78 og 98 strofer. Alle typer er enige om at Nilus og Adelus elsker hinanden, at Adelus bliver gift med den gamle greve, at Nilus fæster liden Kirsten og beder Adelus rede hans brud og får den gamle greves tilladelse. To versioner slutter her, de øvrige fortsætter med brylluppet og

Sildig om den aften,
der de fulgte bruden til seng,
her Nilus og stolten Adelus
de gøre den tale så lang.

Nilus vil hellere tale med Adelus end sove hos sin brud. Adelus ønsker brudeparret alt godt. Både Adelus og Nilus dør, i de fleste versioner dør Adelus først og Nilus kort efter at han hører om hendes død:

Der var sorrig i fruerstuen,
og sorrig og halv mer harm:
Adelus døde i fruerstuen,
her Nilus i brudens arm.

I de lange versioner er det den gamle greve der får sendt Nilus i leding. Da greven bejler til Adelus, som er Nilus' fæstemø, lyver greven Nilus død, hvorefter Adelus' fader - mod hendes vilje - får hende gift med greven. Kongen optræder som grevens hjælper, og dronningen søger forgæves at trøste Adelus da hun har fulgt Nilus i brudeseng. De lange versioner har også en fælles morale:

Nu råder jeg hver en ærlig mand,
som ride vil at gilje:
skille sig aldrig dennum ad,
tilsammen haver god vilje.