Kong Diderik og hans Kæmper – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Tekstsamlinger > Viseoverlevering > Visernes top-18 > Kong Diderik og hans K...

Kong Diderik og hans Kæmper

DgF nr. 7

6 viseudgaver i  4 håndskrifter: Dr. Sophia nr. 27, Dr. Sophia nr. 40, Karen Brahe nr. 200, Anna Munk nr. 42, Rentzell nr. 23, Rentzell nr. 30

Resume

Denne vise har flere historier, som kun er kædet sammen i én af undertyperne (A). Der har eksisteret mindst to viser, én med omkvædet "Der stander en borrig, hedder Bern, den bor han på kong Diderik". Dette omkvæd hører til historien om Vidrik Verlandssøns kamp med kæmpen Langben Risker, som findes i undertype A og B. En anden vise har omkvædet "Det dundrer under de raske hovmænd, der de ud ride". Dette omkvæd hører til historien om unge Humlums dyst med Sigvard Snarensvend, og hertil er kædet beskrivelsen af kong Dideriks kæmpers skjolde, denne handling findes i undertype A, D, E og I.

I undertype B søger kong Diderik én der tør kæmpe med ham og får anbefalet en kæmpe i Bertingsskov. Vidrik Verlandssøn tilbyder at ride i forvejen. Han drager af, finder den sovende kæmpe Langben Risker og vækker ham. Langben Risker spørger hvem han er. Vidrik fortæller om sin fader, sin moder, sit skjold, sin hjelm, sin hest, sit sværd. Vidrik afkræver kæmpen guld, de kæmper - sværd mod stålstang. Vidrik afvæbner Langben Risker og tvinger ham til at føre sig til guldet. Da de kommer til Riskers hus, vil kæmpen have Vidrik til at gå først ind, men "Du skalt selv først ind gå / jeg ikke din døresæd ved." Vidrik hugger hovedet af Risker, smører sig og sin hest ind i blod og rejser kæmpen op ad et egetræ. Han rider tilbage til kong Diderik og lover at vise ham alt Riskers guld. De drager til Risker og

Det var kong Diderikes mænd,
det første de fik Risker at se:
det var alt deres meste kvide,
de lod ad skoven te.

Det var Viderik Verlandssøn,
han stødte på Risker med skafte:
neder da faldt den døde krop,
og hovdet fløj langt i mark.

Historien om Humlums dyst med Sigvard Snarensvend indledes med at kong Diderik og hans syvogsyvsindstyve kæmper rider ud fra Hald. En af kæmperne skal kæmpe med Sigvard, og loddet falder på Humlum. Han låner Vidrik Verlandssøns hest Skemming. Humlum og Sigvard rider mod hinanden, et vekslende antal gange i de forskellige versioner. Humlum overvindes og taber Skemming til Sigvard, som spørger til hans herkomst. Det afsløres at Sigvard kender/er i familie med Humlums moder eller fader; han giver derfor Humlum hesten tilbage og lader sig binde til en eg. Humlum rider tilbage til sine kampfæller og forkynder sin sejr. Vidrik eller en anden kæmpe rider ud for at kontrollere at Sigvard er overvundet:

Sigvard står i lunde,
og ser han Viderik ride:
vred han egen op med rod,
han turde hannum ej bunden bie.

Kong Isak sidder på Bertingsborrig,
ser han sig om:
"Sigvard haver i lunden været,
han bær på ryggen en blomme".

I tilknytning til denne historie opregnes skjoldmærkerne på kong Dideriks kæmpers skjolde; der beskrives mellem elleve og tretten skjolde efter følgende model:

Der stander i den første skjold
løven alt så bjært,
kronen af det røde guld,
det er kong Diderikes mærk.