Flores og Margrete – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Tekstsamlinger > Viseoverlevering > Visernes top-18 > Flores og Margrete

Flores og Margrete

DgF nr. 86

6 viseversioner i 5 håndskrifter: Bille nr. 1, Hjertebogen nr. 25, Karen Brahe nr. 69, Anna Munk nr. 48, Svaning I nr. 71, Svaning I nr. 35

Resume

Flores Benedictsson og Margrete elsker hinanden. Margrete bliver bortgiftet til hr. Herman. Flores og Margrete mødes ved kirken om søndagen efter messen. Flores beder Margrete rømme af landet med sig, så vil han først slå hendes mand ihjel. Hun afslår, han formaner hende om at huske "den svend, som eder under bedst", hun forsikrer at "måtte jeg leve i tusind år, / han ganges mig aldrig af sinde". Flores lægger sig syg og agter at dø af sorg. Hans moder får listet grunden til sygdommen ud af ham, lover ham at han nok skal få Margrete. Flores' moder sender en trold omskabt til hjort til Margretes mand. Hr. Herman skyder sig selv i stedet for hjorten - pilen flyver den gale vej i hjertet på skytten. Inden han dør, klager han over at han og Margrete ikke har nogen børn. Margrete svarer at så meget rigere er hans frænder og desto større er hendes sorg. Flores får nys om dødsfaldet. Han drager straks til Margrete og frier. Hun vil sidde enke et år, derefter kan han bejle og få ja (i en version siger hun ja straks). Alt ender i fryd og gammen med en ofte anvendt formelstrofe:

Nu da have de unge to
forvundet al deres harm:
de sove iså gladelig
al i hverandens arm.